Vi bliver hurtigt enige om, at det ikke er noget for os at ligge i Marinaen i den store by. Så vi ser os omkring efter mulighederne for en nattehavn, som også giver
nogle oplevelser.
Valget falder på øen, Søndre Brattholmen, der ligger 1,5 sømil ude i den store indsejling til byen. Her har Arendal
Sejlforening klubhus og klubhavn, hvor man efter beskrivelserne kan være heldig at få en gæsteplads.
Da vi kommer tættere på øen,
kan jeg se, at der ligger flere sejlbåde inde bag en klippe og cementmur. Jeg gransker kortet på PCén og kortet på Ipaden. Ingen af delene er dog detaljerede nok. Området er ikke opmålt. Nå, vi må da kunne komme
ind, når de andre sejlbåde ligger der. Langsomt glider vi frem mod den formodede indsejling. Ekkoloddet viser, at det går.
Så dukker
der en mand op på land. Han står og vinker os fremad ind i den meget snævre indsjling, hvor jeg tydeligt kan se klipperne på begge sider af båden. Vi kommer helt ind i havnen og går mod en ledig plads med stævnen
op mod en træbro. Så fægter manden meget engageret med armene. Jeg må ikke dreje så kraftigt til styrbord. Lidt efter mærker jeg hvorfor. Roret tager klippen. Heldigvis sker der øjensynlig ingen skade, da farten er
ringe.
Da vi har fortøjet, byder nordmanden os velkommen til klubhavnen. Han er en af to klubmedlemmer, der har den ugentlige vagt, fortæller han.
Klubhavnen er ganske lille, men der er et stort klubhus, og vi finder ud af, at der foregår rigtig mange kapsejladser i Arendal Sejlforening. I Norge er der ingen større klubhavne. Medlemmerne har båden liggende tæt på deres
boliger, så der er intet behov.
Da vi senere ser nærmere på omgivelserne og det store klubhus, bliver vi budt velkommen af den anden vagt.
Vær så god, der er altid gratis kaffe på kanden, der står placeret på et af de mange udendørs borde.
Grillen bliver tændt
om aftenen, så der er fri afbenyttelse - ikke mindst til glæde for gæstesejlerne.
Arendal Sejlforening byder på helt enestånde
gæstefrihed. Så den er et fremragende alternativ til Marinaen inde i byen.