|
|
|
|
|
Havnen i Kåseberg
Sidste dage i Sverige
3 overliggerdage i Skillinge på grund af stærk blæst fra syd og masser af regn.
Tirsdag, den 15. juli kl. 9,30 kan vi
endelig stå ud af havnen. Vi sætter kursen sydover tæt forbi Sandhammeren. Vinden er desværre i syd og ret kraftigt, så søerne bliver større og større. Beslutninger er derfor nem. Efter Sandhammeren sætter
vi kursen ind mod havnen i Kåseberg, hvor vi har fortøjet kl. 13,30 efter de blot 10,8 sømil. Der venter os dog et dejligt sommervejr, så dagen går med en vandretur i den lille by samt besøg i det lille spændende Søredningsmuseum.
Der bliver også mulighed for indkøb af dejlig fisk og rejesat i Kåseberga Røgeri. Onsdag kl. 8,30 er der 20 grader og vind fra vest, altså lige imod. Men vi starter dog ud og sætter stævnen mod vest. Kl. 15 har vi fortøjet i Smygehuk havn efter 26,1 sømil - lidt træls motorsejlads med vind og bølger lige imod. Havnen ligger i et gammelt kalkbrud, så vandet er lysegråt. I bassinet flyder der store flager af tang til stor gene for bådene. Der er masser af turister på stedet. Det er Sveriges sydligste odde. Ud over et gammelt magasin, en kalkovn og fyret, er der ikke meget. Men selvfølgelig butikker med is og andet.
Smygehuk - Sveriges sydligste punkt
Kalkovnen - havnen var et kalkbrud til 1920
Smygehuk Fyr fra 1883 - Flammen 19,6 m over havet
Vi ser dem på 25 sømils afstand. Møns Klint. De over 100 m høje kridtklinter rejser sig stejlt op fra Østersøen.
kl. 6,30 er der sol og 15 grader, da Lady Bird glider ud af havnen i Smygehuk. Der er stort set ingen vind , så det er Østersøen, som præsenterer sig
fra sin dejligste side. Efter nogle timer og passage af mange færger er vinden oppe på 4 m/s og fra sv. Men det er ikke nok til at vi kan holde
den op. Kun de sidste 10 sømil får genoaen lov til at trække alene, og farten er 4,5 knob. Det giver os lejlighed til at beundre de meget
smukke kridtklinter i det helt usædvanlige, dejlige sommervejr. Danmark byder os velkommen fra sin aller bedste side. kl. 14 har vi fortøjet i Klintholm, og loggen viser 37,9 sømil
Havnen i Neuendorf - den sydligste af de tre på øen
Leuchtturm Dornbush på nordspidsen af Hiddensee
Den bilfri ø kræver anhængere til cyklerne
Fiskerimusæet i Neuendorf
Insel Hiddensee - Perle der Ostsee
Albert Einstein og talrige malere og forfattere har boet på Hiddensse. Ja, den dag i dag kan vi fortsat se stumfilmstjernen Asta Nielsens hus. Det var i årene
op til anden verdenskrig, hvor øen var et attraktivt sommersted . Nu er den 16,8 km lange og smalle ø på vestsiden af Rügen et yndet
feriested. Hiddensee er en del af Nationalparks Vorpommersche Boddenlandschaft og er bilfri. Derfor findes et utal af cykeludlejere, og de smalle veje er meget
befærdet af de tohjulede
Øen er særdeles naturskøn, og især på nordenden ved fyret afløser
den ene blændende udsigt de.n anden. I øens 4-5 småbyer findes stadig gamle huse, smukke huse. Kun ganske få steder vidner byggerierne
om ossi-tiden. Den gamle skipper var blevet inspireret af en TV-udsnedelse på NDR, så når man er så tæt på, kan man
lige så godt krydse Østersøen og bruge et par dage på de imponerende omgivelser. Lady Bird stod derfor ud af havnen i Klintholm fredag,
den 18. juli kl. 7,20. Det meste af vejen var for motor, men 5 sømil fra Hiddensees nordspidst kom forsejlet op, og det bregte os ind i sundet mellem øen og Rügen til bagbord. Så fortsatte vi i det afmærkede løb gennem
det meget lavvandede område ind til havnen i Vitte, der ligger midt på den langstrakte ø. Kl. 14,30 havde vi fortøjet. Loggen viste
37,6 sømil. Under opholdet kom cyklerne frem, og der var også tid til besøg på en havnerestaurant med udendørs
servering - oven i købet med gebratene Aal. Så alt i alt blev det er meget fint besøg på Hiddensee. Perle der Ostsee.
Blick auf die Küste bei Kloster
Store dele af Hiddensee er Nationalpark
Blick auf die Küste bei Kloster
Leuchtfeuer Dornbusch er 99,5 m over havet
Søndag kl. 5,30 var der 19,4 grad, da Lady Bird stod ud af havnen i Vitte. Det gik for motor i de afmærkede løb, indtil vi var fri af øen
og kunne sætte kurs op mod indsejlingen mellem Møen og Falster. Et reb i storsejlet samt genoaen trak fint i den nordøstlige vind
på 6-9 m/s. Søerne var til tider lidt høje, men det gav os ekstra fart. Loggen viste en gennemsnitsfart på 6,5 knob, så
ind imellem var vi oppe at logge 9 knob. Kl. 12 kunne vi gå ind i Hestehoveddyb, og loggen viste 37 sømil. Vinden øgede, så vi endte med at være oppe på 10-11 m/s, da vi sejlede ind til Vordingborg. Vi
havde fundet en plads i den overfyldte Nordhavn kl. 14,30. Loggen stod på 50,5, men hertil skal lægges 5 sømil for medstrøm og sø.
Femø er landbrugsland
Mandag kl. 9,15 lod vi forsejlet trække os de 18 sømil ud til Femø, som vi anløb kl. 12,50 i den stærke østlige blæst.
Vi vandrede 8 km rundt på øen, der er 11,4 km2 og har 180 faste indbyggere. Den er kendt for sin jazz-festival og kvindeølejren. Den kuperede ø er udnyttet til landbrug med planteavlsbedrifter og ellers er øen, som de er flest, med enkelte kønne huse men også en del faldefærdige rodebyggerier.
Til gengæld er det forsat den smukkeste sommervejr.
Tirsdag fortsatte vi i det dejlige sommervejr de kun 3,7 sømil til Dybvig havn på Fejø. Øen er ikke særlig interessant, men vi skulle møde
vore naboer og venner Lene og Kurt. Det blev en hyggelig sammenkomst med gril under kirsebærtræernes skygge på havnen i Dybvig. Onsdag lagde
vi ud fra Fejø kl. 8,30 og fik en god sejlads op til Omø i Storebælt, som vi anløb kl. 13,15 efter 22,6 sømil for sejl - og igen et helt fasntastisk sommervejr. Torsdag, den 24. juli kl. 8,30 startede vi for sejl nordpå i Store Bælt og ind i Musholm Bugt til Reersø. Loggen viste 20 sømil.
Atter en god sejlads, hvor sejlene trak os det meste af vejen. Reersø by er kendt for sine gamle gårde, der alle ligger samlet. Altså
er der ikke foretaget en udflytning og fordeling af jorden, som det er sket de fleste andre steder. Måske fordi halvøen ligger lidt uden for lands lov og ret. Det blev til stegte ål på den gamle kro. Kvaliteten var fortrinlig. Det var prisen også - altså set fra kromandens synspunkt. Herefter en vandretur rundt i den lille by for at se på de gamle bindingsværkshuse, som desværre skæmmes af naboejendomme, hvor kvalitet og orden langt fra erkendte begreber.
Vi mødte også en de haleløse katte, som er sjældne. Det fortælles, at de er efterkommere af en kat, som en lokal købte på et marked
af en engelsk sømand for over 100 år siden. Ellers er det fiskebrugene i Musholm Bugten, der vel gør området mest kendt.
Nu kl. 21 er der stadig 26 grader i cockpitet - Og det varme vejr fortsætter øjensynligt.
I Reersø er der mange gamle huse fra år 1800
En af de haleløse katte i Reersø
Øens Museum indrettet i hus fra 1700-tallet
Mandag, den 28. juli Så har vi kursen mod Limfjorden. Der er sol
og 24 grader. Vinden som sædvanlig, når vi skal op mod hals, NV 5. Fredag forlod vi Reersø kl. 9,10 i det sædvanlige gode vejr. 22
grader, sol og vimd fra Ø 6 m/s. Så det blev en god sejlads, hvor alle sejl blev luftet, inden vi fortøjede på Tunø kl. 15,45 efter 32,7 sømil. Vinden stod lige i nord lørdag, så vi tog en ekstra dag på ferieøen, der ikke blot er fuld med gæstebåde, men også mange
mennesker, der kommer med færgen fra Hou for at få en enkelt dag eller to på øen. Søndag forlod vi Tunø kl. 6,15,
og sejlede kom op for at støtte motoren. De trak dog fint, og der var en forrygende medstrøm helt op på 1,5 knob. Så det varede ikke længe, inden vi havde nået Djursland, og kunne følge kysten op mod Grenå,
som vi passerede ved middagstid. Som sædvanligt var der dejligt, varmt vejr, da vi løb ind i havnen i Bønnerup. Loggen stod på 41,4,
men distancen er over 50 sømil, så vi fik usædvanligt meget foræret af medstrømmen. I dag kunne vi så nyde det friskbagte
morgenbrød fra bageren, inden vi stævnede ud på den sidste distance på året andet sommertogt, der vil blive husket som en tur med det bedste og varmeste vejr i mands minde.
|
|
|
|
|
|