Tirsdag, den 11. juli
Der er sommer. Lady Bird har ligget i havnen i 14
dage. Hvad kan trække mere end Sørlandet i det vejr?
Men den bedste vej er fra Thyborøn og over Skagerak og op langs kysten mod nordøst.
Det kræver en stabil vejrmelding og godt vejr. Meteorologerne lover stille vejr på Skagerak i morgen onsdag, hvorefter det igen vil blæse op.
kl.
6,25 står barometeret på gode 1019 HP, der er stille vejr og 16,8 grad. Lady Bird stævner ud af Marina Fjordparken, og kursen sættes mod vest.
Volvoen
arbejder stabilt og bringer båden mod Thyborøn.
Da jeg nærmer mig vestenden af Fur, begynder det at blæse op. Efter at have rundet
hjørnet, ruller jeg genoaen ud, og fortsætter ned mod Sallingsund. Da jeg passerer broen, øger vinden, og båden skyder god fart.
Jeg
passerer Jegindø Tap og ser på åbningstiderne for Oddeesundbroen. Næste åbning er om 1/2 time. Det kommer til at knibe. Jeg kalder broen - det kunne jo være. Nej, der er 25 minutters venten. Jeg krydser frem og tilbage,
og går helt ind mod Oddesund Havn for at få lidt læ for den efterhånden stærke blæst.
Endelig kommer jeg igennem broen
og efter den første røde bøje, drejer jeg styrbord op mod Sælhundeholm Løb. Jeg kan ikke længere holde den op. Så starter jeg motoren. Der er bølger lige imod i Nissum Bredning. Af og til kommer der en ind
over fordækket.
Hvad nu? Bliver der virkelig oversejlingsvejr på Skagerak i morgen med den blæst? Nå,. jeg kan lige så godt sejle
helt til Thyborøn.
Jeg fortøjer mellem to pæle med stævnen mod betonkanten, der er fuld af flyvesand fra klitten på den anden
side. Heldigvis har vinden nu lagt sig meget, så mon ikke jeg kan stole på vejrmeldingen for i morgen?
Uret viser 20,30 og loggen 70,4 sømil.
Jeg spuler båden grundigt for saltstænk. Nissum Bredning med vinden lige imod sætter sine spor.
Skipper selv får også et forfriskende bad, inden køjen venter.
Onsdag, den 12. juli
Klokken er 03,30. Der er vindstille og 15 grader.
Det er ved at lysne, da
Lady Bird langsomt glider ud af havnen. Men der er tåget. Hvad nu? Skal jeg fortsætte eller vente på at tågen letter? Det kan jo tage timer.
Jeg
kan ane en fragtbåd, der sejler ind gennem kanalen. Så radaren tændes, og jeg justerer en enkelt gang, hvorefter kursen lægges ud mod den røde bøje, der markerer indløbet til Thyborøn Kanal.
Jeg kan ikke se bøjen, men den er tydelig på radarskærmet, så jeg sætter kursen nordover et par sømil fra kysten. Efterhånden bliver
sigten heldigvis bedre, og da jeg når op på højde med Lodbjerg Fyr, står solen op som en rød ildkugle, medens der rundt omkring inde på land ligger små tågebanker på de laveste arealer.
Der er ingen vind, men der er alligevel mindre dønninger på havet fra gårsdagens blæst. Nu skal jeg til at holde kontrol med den ret omfattende skibstrafik,
der går tæt på Hanstholm. Det volder ikke de store problemer. En enkelt fragtbåd har dog rundet Hanstholm og er på vej mod sydvest. Jeg drejer 30 grader til styrbord, så han kan se, at jeg viger. I løbet af ganske
kort tid viser skærmen med AIS-kuserne, at der ikke længere er risiko for sammenstød. Så lægger jeg atter kursen om op mod Sydnorge.
Det
bliver varmere og varmere, samtidig med at søen lægger sig.
Fri af skibstrafikken rundt om Hanstholm sker der ikke meget. Kun en enkelt fiskekutter
aner jeg i horisonten. Næsten halvvejs i Norge ligger to både med lystfiskere. Når de har prøvet et sted, sejler de lidt længere i bestræbelserne på at finde en af de eftertragtede fiskestimer.
Jeg nyder det fine vejr, og vinden frisker en smule op fra vest. Det er fint. Så kan genoaen hjælpe besætningen på nederste dæk.
Jeg begynder at kunne ane de høje klipper inde på kysten. Men der er stadig lang vej igen.
Det frisker yderligere op, men heldigvis fra vest, så bølgerne kommer fra siden. Nu skal jeg til at koncentrere mig om anduvningen. Men det giver ingen problemer med de hjælpemidler, der er til rådighed.
Jeg glider stille og roligt ind i det smalle løb mellem to klipper, og kort efter åbenbares en dejlig lagune, omgiver af høje klipper på alle sider.
Mellem de forholdsvis mange både udvælger jeg mig en ankerplads. Vi ligger tæt, men sikkert.
Klokken er 18,15 og loggen viser 86,3 sømil.
Jeg er lidt ør i hovedet - både indvendigt og udvendigt,
men efter et dejligt forfriskende bad nyder jeg stille og roligt aftensmåltidet, medens jeg kan iagttage sommerferielivet rundt om i bådene og på land. Samt ikke mindst den skønne natur med klipper og beplantning.