Hvorfor sejler vi? Svarene er mange, og de er forskellige fra sejler til sejler - alt afhængig af, hvad den enkelte lægger vægt på. Men fælles for
os alle er det glæden, der kommer, når man konstaterer, at man kan.
Det er sømandskabet, at holde tingene i orden, få dem til at fungere.
Det er at navigere og komme frem. Det er alt. hvad der har med båden at gøre, at pusle og forbedre. Det er teori og håndværk, det er drømme, muligheder og planer.
Sejlads lader det moderne menneske opleve de vældige kontraster i døgnet og vejret. Noget man fastlåst i sin båd oplever mere intens, end hvis man blot kan gå hjem, når vejret bliver dårligt.
Og ofte tvinges vi som sejlere til at være med og tage beslutning og ansvar på en hel anden måde, end på de fleste af livets andre områder.
Fællesskabet
Mange af os
lægger vægt på fællesskabet, der opstår med de sammenfaldende interesser. Hjælpsomheden og det gode råd, hvad enten det gælder et havnetips eller løsning af et teknisk problem på båden. Blot
det, at makkeren tager en tovende, når man lægger båden til land. Kort og godt: Den hjælpende hånd.
Fællesskabet er,
når vi sejler flere i samme båd eller flere både sejler sammen. Oplevelserne bliver nu en gang bedre, når flere deler i fællesskab. Møder man tilfældigt en kendt båd fra klubben i en fremmed havn, på en
ankerplads eller ved en klippe, er der aldrig langt til øl eller fælles spisning og udveksling af oplevelser og erfaringer. Og begrebet kendt båd flytter sig. I takt med hvor langt borte fra hjemhavnen, man er kommet, jo bredere bliver begrebet.
Blot det at møde en båd fra f.eks. Limfjorden i fremmede farvande giver en følelse af bekendthed. Når man i udlandet møder en dansk båd, får vi oplevelsen af samhørighed og fællesskab og bliver
mindet om det derhjemme. Og så følger gensidig interesse for kontakt.