Gennem kanalerne

 Onsdag, den 10. juni

Barometeret står på  hele 1033 HP, og varsler godt vejr. Kl. 9,10 tager vi fort fortøjningerne i 15 graders varme og lidt overskyet, men med opklaring. Vi sejler på den smalle kanal (20-30 m) mod Leeuwarden, og passerer flere skønne små byer og ikke mindst en række broer.

Flere steder står brovagten med en stang, hvor på,  der i en snor hænger en træssko. Vær så god pengene i træskoen, medens man passerer broen. På vejen måtte vi af med bropenge 3 steder. Prisen afhænger af. hvor mange broer, der skal passeres. Førstew gang 5 euro, anden 3,50 euro og ved starten af Leeuwarden hele 7 euro (der er flere broer).

Under vejs fik solen magt, og da vi fortøjede midt i Lueewarden, var temperaturen oppe på 21 grader - nu ligner det lidt.

Vi ligger i centrum i en park med 30 cm høj kajkant af træ, og der er fin græs, hvor kun ændernes efterladenskaber drypper lidt malurt i bægeret.

Dagens distance blev 10,8 sømil.

Torsdag er der 13 grader og sol, da vi tager fortøjningerne i centrup af Leeuwarden. Så går det langsomt gennem de mange broer, men uden de store ventetider. Vest for byen går vi ind i den direkte kanal mod Harlingen. Faktisk en bred, lige strækning gennem landbrugsland, hvor vi bemærker de meget store kvægbesætninger.

Da vi når slusen i Harlingen, bliver der nogen ventetid, da der skal et par store trawlere og andet kram igennem, inden vi får lov at sejle ind. Vi bliver løftet en lille meter op til vandspejlet i havet på Nordsøen.

Kl. 14 har vi fortøjet ved en flydebro i Noorderhaven, lige i centrum. Sjovt nok på samme plads, som i 1999, hvor Lady Bird var på langtur til England og Frankrig.

Solen brager ned fra en skyfri himmel, og temperaturen er over de tyve grader. Loggen viser 13,7 sømil.

Efter en let frokost var der besøg på havnekontoret og i et par sportsbutikker for at købe en flaske gas.

Harlingen er en charmerende by med det store havnemiljø og hundrede af skibe og både.  Der er katemaranfærger, der besejler de to øer Vlieland og Terschelling, som ligger en snes sømil ude i havet.

Byen har naturligvis et stort antal restauranter, så vi valgte en med havudsigt, lige op ad broen ind til Norderhaven. Dejlig rødspætte med salat og kartofler og til fruen asparges med kartoffelmos og skinke. Hertil 3 glas fadøl. Alt i fineste kvalitet på bedste plads. Pris 40 euro.

Havnepengene andrager til gengæld 20 euro, og så betaler man for vand og strøm med 50 cent pr. enhed.

Fredag, den 12. juni

Solen bager ned over kanalen i Harlingen, og temperaturen er et godt stykke over de tyve grader.

Efter frokost kl. 13,10 går vi fra flydebroen ud mod broerne til det åbne hav. Skipper har naturligvios kigget på tidevandet, og det passer da fint med, at der er lavvande. Så bliver der medstrøm.

Lidt uden for havnen sættter vi kursen sydover i det afmærkede løb mod Kornwerzand, hvor slusen gennem det store dige, der adskiller det åbne Waddenzee med Ijsselmere, findes.

Men hvad er det? Der er modstrøm. Den gamle skipper har handlet efter rygraden. Når vi skal ud i havet, skal man jo ud ved lavvande. Men der er altså åbent nede i sydvest ved Den Helder. Tidevandet, der afhænger af fortrinsvis månens kningskraft, kommer ind fra syd i dette område. Så er det logisk, at der er modstrøm.

Det lever vi med i det dejlige sommervejr, hvor der er svag vind,og flot sol.

Vi kommer gennem slusen efter en ventetid på tre kvarter, og kan sejle ind i Makkum Marina, der har 600 pladser! Marinaen indgår i et større fritidsområde med udlejningshuse, camping osv. Der er flotte faciliteter i enhver afskygning.

Loggen viser 13,7 sømil, men der er blot omkring de 10. Så modstrømmen har kostet lidt diesel.

Prisen for overnatning er 17 euro med el og vand. Der findes andre marinaer i turistbyen. Vi skal flytte ind i city marina mandag morgen, hvor vi får besøg af en maedarbejder fra De Vries Sails, der skal fabrikere en ny sprayhood og telt til gamle Lady Bird.

Firmaet skulle kunne opfylde skippers strenge kvalitetkrav, hvilket mange både, vi har set her i Holland, bekræfter.

Torsdag, den 18. juni

Vi ligger i Makkum på  6. dagen. I formmidag har vi så haft håndværkerne fra De Vries Sails til at lave skabelon til ny sprayhood og telt.

Det har vi også behov for. Sommeren lader vente på sig, og oliefyret  kører hver aften og morgen.

For førsate gang skal vi ikke stemme til folketingsvalget, da der ikke er et konsulat eller en ambassade i nærheden. Til trods for, vi kan se de samme tv-stationer, som derhjemme, har vi ikke een eneste gang set en valgudsendelse. Vi ser ikke en gang TV-aviserne. Vi har simpelthen ikke lyst til at se og høre på politikerne. Det er ligefrem befriende, at være fri for. Men i aften skal vi dog følge slagets gang og det endelige resultat.

Hvor bliver sommeren af? De her 14-15 grader og regnbyder med blæst ind imellem er ikke sagen.

Fredag, den 19. juni

Kl. 10,50 kunne vi endelig stå ud af havneindsejlingen til Makkum. Der er 8-9 m/s fra NV, og da vi sætter kursen sydover i Ijsselmeer, har vi vinden agten for tværs, så det går hurtigt sydover.<

Det ruller dog en del, da der er skabt ret store bølger, som i længde minder om dem i Limfjorden og Kattegat. Generelt er der ret lavt vand 3-5 m, og der er sejlrender ind til byerne. Dem behøver vi dog ikke at tage særrligt alvorlige, da vi kan sejle udenfor mange steder.

Kl. 15 har vi fortøjet i Enkhuizen uden vi under turen fik regn, som meteorologerne ellers havde forudsagt. Loggen viser 22,6 sømil.

Enkhuizen ligger ved dæmning og sluse mellem det nordlige Ijsselmeer og det sydlige Markermeer.Byen besøges af et utal af lystbåde, og vi bemærker, at sejlbådene er langt i overtal. Det er da også det største åbne farvand inde i Holland.

Men sommeren lader vente på sig. Temperaturen er fortsat maksimalt 15 grader.

20. juni;

Der er næsten stille, da Lady Bird glider ud af havnen i Enkhuizen over mod slusen, der skal sænke  os 10-20 cm ned i Markermeer.

Der er utallige lystbåde og de velkendte tjalke, som skal samme vej. Ligegyldigt, hvor vi kigger hen, er der sejl på det rolige vand, som har en dybde på blot cirka 3 meter.

Kursen sættes vestover i det overskyede vejr, og kl. 13,15 har vi fortøjet Binnenhaven lige op til den historiske bykerne i Hoorn. Loggen står på blot 10,2 sømil.

Jo, det er rigtigt. Det var den hollandske opdagelsesrejsende Willem Schoutens, der som den første i 1616 rundede sydspidsen af sydamerika. Cap Hoorn blev opkaldt efter hans hjemby.

Hoorn er grundlagt allerede i 1300, og har været hjemsted for blandt det hollandske østindiske compagni. Også Jan Pietersoon Coen, der grundlagde Djarkarta, er født i 1587 i byen.

En vandretur rundt i den gamle bydel afslørede den ene meget flotte historiske bygning efter den anden. Mange  med en facade, som langt fra er lodret. Tiden har gjort, at husene efterhånden er sunket, og  er kommet til at hælde.

Der er mange både i Hoorn. Ikke bare den utallige tjalke, men også  moderne lystbåde. I byens 4 havne er der plads til over 1.000 lystfartøjer! Der er tre moderne marinaer, medens vi naturligvis foretrækker den gamle inderhavn. Her hvor tingene foregår, og der er liv og oplevelser.

Søndag, den 21. juni

På årets længste dag ophører regnen op på formiddagen i Binnenhaven i Horn. Alt er stille. To ænder snadrer i havnens ferske vand på styrbords side af Lady Bird. En ringdue lader to meter til bagbord på stien, der går langs parken. I kanten leder den efter passende små sten til kråsen.

Kl. 11 glider Lady Bird langsomnt gennem den åbne sluse og ud på Markermeer.

I den tykke regndis sættes kursen sydover. Vinden er for spids, så motoren må trække os. Men efter kort tid går hastigheden mærkbart ned. Der må være tang i skruen. Vi prøver at slå bak et par gange. Det hjælper lidt, men ikke nok. Vi sætter derfor kursen ind mod land, så vi kan få genoaen op og trække. Det hjælper lidt, men ikke nok, så det må vente.

Kl. 13,30 har vi fortøjet i Volendam efter 8,4 sømil. Bådshagen kan akkurart lige nå ned til skruen, og en stor dynge grøn tag hives op på kajen. Så er det i orden.

Volendam er en gammel fiskerby, men turismen har forlængst taget over. Langs med havnen er gaden fyldt med restauranter og butikker, der sælger alt fra farvede træsko til tulipaner i træ. Det vrimler med turister.

Men få skridt inde bag ved er lidt af det oprindelige miljø bevaret med små stræder og kanaler.

Det vrimler også her med lystbåde. Inden for tre sømil er der fire havne. Alene i marinaen i det nærliggende  Monnickendam er der over 1000 pladser.