En lille tur til Bohus

Jeg måtte tilbage - selv om jeg har vært der mange gange, siden jeg besøgte den svenske vestkyst første gang, vel nok midt i 1960'erne.

På kysten af Bohus Læn afløser det ene maleriske og historiske firskerleje det andet. I farvandet vrimler det med maritime kendingsmærker, kumler, fyr, sømærker, markante bygninger og ikke mindst kirketårne, og selve landskabet giver gode holdepunkter på land.

I dag er navigation intet problem med de moderne hjælpemidler, som selv den mindste båd i dag er forsynet med. Men jeg husker endnu tilbage til tiden, hvor søsportskort, kompas og log var de eneste hjælpemidler. Dengang skulle man være meget påpasselig for ikke at gå på et af de mange skær, som det vrimler med i de ofte smalle farled.

Efter søsætningen i april har Lady Bird ligget fast ved broen. Men med sommervejrets komme i starten af maj sejlede vi en lille tur op i Limfjorden med bessøg i Amtoft, Thisted, Fur og Løgstør.

Men der skal helst havvand under kølen og gerne besøg i fremmede farvande. Så den 14. Maj, hvor barometeret stod på 2020 HP og vinden var fra øst gik Lady Bird gennem Limfjordsbroen kl. 10. Volvoen måtte arbejde hele tiden, da vinden ikke blot kom fra østliglig retning, men også fra nord, da vi kom ud på Kattegat.

Først kl. 19, hvor jeg kunne se Nr. Rønner Fyr i aftensolen, kom forsejlet op og trak os de sidste mil indtil Østerby Havn på Læsø.

Kl. 21 var der fortøjet, og loggen viste 58,5 sømil. Ret præcist da håndbøgerne siger nogenlunde det samme.

Tirsdag den 15. Maj er det tidligt op med brusebad i cockpitet i de 15,9 graders varme og sol! Kl. 6,15 er jeg ude af havnen og ruller straks forsejlet ud, da der er lidt vind.

Medens Kattegat viser sig fra sin bedste side, nyder jeg morgenkaffen. Motoren hjælper ind imellem, når vinden bliver for svag. Men hvad, man har jo ikke travlt.

Så der er også god tid til at vige for fragtskibenede i Rute T. Da jeg nærmee mig Vinga, sætter jeg kursen nordover i en afstand en afstand på 4-5 sømil fra kysten. Hele to Stena-færger kommer i vejen, da de jo går ud ved øen og det store fyrtårn, Trobaduren, der er opkaldte efter Edvard Taabe, der er opvokset på Vinga.

Sild fra Klædesholmen er velkendte - også i danske butikker

I en dejlig let vind fra vest går det op langs kysten i det skønneste sommervejr, og jeg sejler ind på øen Klaedesholmen, hvor jeg fortøjer i den næsten tomme gæstehavn kl. 15,15.

Loggen står på 43,8 sømil.

Klædesholmens firskerleje er allerede omtalt i 1500-tallet. Samfundets tilknytning til silden stammer tilbage fra den sidste store sildepeiode i anden halvdel af 1700-tallet

Klædesholmen er et kendt varemærke rundt om i verden, og den dag i dag i findes flere fabrikker, der forarbejder sildene.

Der bor knapt 400 mennesker året rundt på øen, men om sommeren flerdobles tallet, ikke mindst af solhungrende byboer fra Gøteborg, der blot ligger en times bilkørsel borte.

Man finder stadig et værdifuldt kulturmiljø, når man vandrer gennem den ældre  bebyggelse på øen, som jeg jo har for vane ved alle lejligheder.

Onsdag, den 16. Maj Kl. er 8,50 er der ingen vind og 18 grader. Så Lady Bird glider ud af havnen på Klædesholmen

Kursen sættes nordover for at besøge en havn, som jeg ofte er sejlet forbi, men aldrig har besøgt, nemlig Grundsund. Det er turens hovedmål. Jeg er blevet inspireret af TV-serien Sandøen, som jeg har set flere afsnit af på svensk TV.

Byen, som ligger lidt syd for den lokale metropol, Lysekil, er et besøg værd - ikke mindst fordi den også har pitoreske sjøboder og skærgårdshuse langs Grundsund Kanal, der er et af de største byggeprojekter fra tiden før første verdenskrig.

Kl. 12,30 har jeg fortøjet i en af Bohuskystens perler. Loggen viser 19,3 sømil og middagstemperaturen er oppe på hele 23 grader.

Efter en let frokost er der vandring rundt til seværdighederne. Der er ikke mange gæstebåde og dermed heller ingen turister.

Sommerrestauranterne har stænkt og kun ICA-en har åbent. Så det bliver til lidt sild fra Klædesholmen og en burk svensk rejesalat, som jeg ynder at nyde på disse kanter.

Sidst på eftermiddagen bliver det for varmt i havnen, så jeg vælger at sejle syd på til en Svenska Kryssarklub-bøje ved Danholmen lidt vest for Hællevikstrand.

Efter 7,2 sømil har jeg fortøjet til bøjen lidt i seks.

Det er en meget rolig og vidunderlig sommeraften, hvor stilheden kun brydes af en flok svømmende edderfuglehanner og en lavtflyvende grågås, medens de sidste stråler fra solen bader det smukke skærgårdslandskab.

Torsdag, den 17. Maj

Jeg vågner ved at vinden fløjter i riggen.

Hvilken forskel. 8-10 m/s kold blæst fra øst og ingen sol. Der er dog 15 grader, men morgenbadet er lidt lunkent, da varmtvandsbeholderen jo ikke har fået tilført energi siden i går på grund af overnatningen ved bøjen.

Straks efter morgenkaffen begiver jeg mig sydover. Selv gennem skærgården og med blæsten fra land, er det koldt. Ind i mellem ryger vindmåleren op over 12 m/s, så det er ikke vejr for en behagelig pensionist.

Valget falder derfor på næste havn mod syd, nemlig Molløsund. Kl. 9,15 har jeg fortøjet efter kun 3,5 sømil.

Jeg starter med at bunkre diesel. Men det koster! 35,64 l. Kortet i automaten er lidt rystet. 653,99 svenske kr. Det spiller selvfølgelig ind, at Molløsund er et meget besøgt turistmekka for sejlbåde. Kurs til danske kr. er heldigvis kun 72,44. Men hvad.

Så bliver der tid til at kigge på herlighederne samt gøre lidt indkøb. Da jeg har besøgt stedet mange gange, bliver det et gensyn med de kendte serværdigheder.

Klokken er lidt over 11, og jeg forlader Molløsund og sejler videre gennem forledene syd på. Men det er stadigt meget blæsende og ingen sol, så jeg finder ind i en havn, der er godt beskytten for alle vinde.

Kl. 12,45 har jeg fortøjet i Skærhamn ,og frokosten kan indtages. Kogte æg og sild fra Klædesholmen.

Forinden er logbogen ajourført med den udsejlede distance på 6,7 sømil.

Skærhamns største seværdighed er Nordiske Akvarelmuseet, som jeg har besøgt tidligere. Der er mange restauranter og butikker og selvfølgelig den store gæstehavn, der tiltrækker mange turister om sommeren.

I modsætning til mange andre skærgårdssteder har byen en positiv befolkningstilvækst, og i dag er der omkring 3000 indbyggere.

Så har jeg betalt de første havnepenge på turen. For interesserede er det 210 sv. Kr. Omregnet bliver det 152 kr. Med havnens høje standard, dens beliggenhed og strøm samt alt det varme badevand, man kan ønske sig, må det siges at være billigt.

Fredag, den 18. Maj

Afgang fra Skærhamn kl. 8,30. Der er 14 grader og vind fra Nord, cirka 7 m/s.

Vinden er kold, så den normale sejlerjakke kommer på.

Kl. 10,15 da jeg er ude i lidt mere åbent og lettere farvand, standser jeg motoren og ruller forsejlet ud. Nu har solen fået mere magt, og jeg skifter til sommerjakken.

Der bliver endnu varmere, og jeg får en fantastisk sejlads med vinden agten for tværs. Jeg glider stille og roligt gennem de forskellige farled, alt i medens det bliver varmere og varmere.

Temperaturen er nu over 20 grader, og solen brager ned over Lady Bird, så jeg må skifte til sommerdresset.

Jeg passerer indløbet til Gøteborgs havn og fortsætter sydover langs kysten.

Kl. 14,45 starter jeg Volvoen, og ruller forsejlet ind.

En fantatsik sejlads i et fantastisk område i fantastisk vejr.

Kl. 15,30 er jeg i indsejlingen til Vrongø. Det er den sydligste ø i Gøteborgs Sødre Skjærgård. Øgruppen Tislarne ligger nogle få mil længere mod syd.

Kort efter er Lady Bird fortøjet for natten efter en blædende sejlads langs kysten af Bohus Læn.  I morgen er målet Danmark.

Så bliver turen på 6 dage og 253 sømil.