På tværs gennem Sverige

Så ligger Lady Bird 3 m over Østersøen, lige over slusen i Mem. der den første af i alt 58 sluser, som udgør Göta kanal.

Kanalen er 190 km lang, inden man når Sjøtorp i Vänern, der ligger 43,8 m over havets overflade. Så kan man lægge 118,5 km til distancen, inden vi kommer til Vänersborg, hvor Trollhätte kanal starter.

Fra Vänersborg er der yderligere 80 km på Trollhätten kanal med 6 sluser, inden vi når Kattegat i Göteborg.

Vi sparer omkring 2/3 af vejen til Aalborg sammenlignet med turen syd om Sverige.

Men det koster også. Prisen for Lady Bird er 7.539 kr. Så er der endda 5% i rabat for netbestilling fratrukket. Prisen for Trollhätten kanal alene udgør 880 kr. På positivsiden hører dog, at 21 gästhamner langs Göta kanal indgår i afgiften.

Maksimum dybgang er 2,82 m. Men det gælder kun kanalens midte, da den skråner 30 grader op mod siderne.

På Göta kanal er der 48 broer og 2 akvadukter. Det højeste punkt er søen Viken, der er ikke mindre end 91,8 m over havet!

Kanalen blev indviet i 1832, og i 12 år deltog 58.000 soldater i det gigantiske arbejde. Lidt over halvdelen (87 km) er gravet. Udgifterne omregnet til dagens mønt var ikke mindre end 13,5 milliarder kr.

Omkring 15.000 både går hvert år på Göta Kanal. Dog ikke hele strækningen, da ikke mindst den store sø Vättern har mange hjemmehørende både. Hertil kommer så lokale både fra de 4 søer Viken, Boren, Roxen og Asplången.

Vi ankom til slusen kl. 16,15 efter en god sejlads i dejligt sommervejr fra Oxelösund. Starten var for motor, men vi kunne sætte forsejlet ved Arkøsund, og fik således en god sejltur det meste af de i alt 31,8 sømil, som blev dagens distance.

.

Torsdag, den 4. juli gik vi fra Mem og 2 sluser op til Söderköping. En distance på hele 3,1 sm eller 5,7 km! Vi ligger nu i kanalhavnen midt i al mylderet af turister, der besøger byen med dets gamle middelaldermiljø.

Vi er nu 7,7 m over havet, og sommeren fortsætter. Der er lunt og dejligt, 23-24 gader

Fredag den 5. juli kl. 9,30 var der 21 grader, da vi forlod Söderköping. Og så var der slusning og atter slusning. 12 sluser inden vi nåede Norsholm kl. 15,45 efter 11,9 sømil.

Norsholm er en ganske lille by ved kanalen. På den ene side af byen går en meget trafikeret jernbane, og på den anden Europavej 4 mod Stockholm. Oven i den larm var der et cirkustelt lige ved kajen. En udmærket svensk sangerinde underholdt her i over 3 timer. Byen ligger 33,3 m over havet.

Vi var klar ved første sluse kl. 8,15 lørdag, og atter var temperaturen over 20 grader. Efter passage af en bro i forbindelse med slusen kunne vi sejle ud i søen Roxen, der er 15 sømil lang.

I den sydvestlige ende af søen er indsejlingen til Kinda kanal gennem den store by Linköping, der har 140.000 indbyggere.

Lindt længere mod mod nord ligger Bergs slusetrappe, som vi nåede godt og vel kl. 10 efter 14 sømil.

Slusen er nok den mest kendte slusetrappe på hele kanalen. Her samles mange mennesker for at se slusningen og opleve stedet. I øvrigt er Götekanal en af Sveriges mest kendte og besøgte turistattraktioner.

Efter lidt vente tid tog vi så fat på de 7 sluser, der hedder Carl Johans sluser. Vi var oppe i gæstehavnen lige ovenfor kl. 13,40 (loggen viste 0,1 sømil). Går det godt, tager hver slusekammer omkring 15 minutter.

I dag søndag fandt vi så vores plads i køen, og gik op gennem de resterende 6 sluser i Berg. Efter de i alt 11 sluser i Berg er vi løftet 30 meter!

Så kunne vi fortsætte i det dejlige sommervejr op mod Borensberg, hvor vi efter en lille sluse befandt os 73,2 m over havet.

Herefter gik det ud på søen Boren, der er meget fiskerig på gedde og arborre.

Efter 7 sømil på søen var vi fremme ved Borenhult slusetrappe, der består af 5 sluser med i alt 15,3 m niveauforskel. Loggen viste en distance på 17 sømil.

Efter en times tid, var der så klar bane. Der var 2 turbåde foran os, så dem må vi altid vente på. De har fortrinsret.

Til gengæld går de med meget lav fart og er særdeles hensynsfulde, når der er lystbåde, som skal passeres i den smalle kanal.

Slusningen gik hurtigt, da de 5 sluser kun tog 1 time og 15 minutter. Vi var også kun tre sejlbåde. 2 på Lady Birds størrelse og en lille Albin Viggen. Det betød. der var god plads, og at man ikke skulle være så påpasselig og arbejde så meget, som når en sluse er fyldt helt op med både.

Opslusningen foregår ved at Hanne tager to fortøjninger, en kort og en lang. Så gå hun op til slusen, og kaster det korteste reb ned ved Lady Birds bageste klampe.

Skipper fastgør tovenden, medens Hanne fortsætter et par meter foran stævnen og fastgør rebet under en jernring, der findes på slusens top.

Herefter kaster hun (4-5 m) ned til skippeer, som fører tovenden gennem klampen i stævnen og tilbage til spillet.

Han kan herefter justere tovet i takt med, at vandet fosser ind i slusen. Der skal hele tidenm sørges for, at båden ligger nogenlunde parallelt med slusesiden, og den ikke støder ind i båden foran eller sluseporten bag. Ved opslusningen kommer vandet forfra.

Det kan være hårdt arbejde. Hanne ligger i hvert fald i sengen nu kl. 21 og klager over, hun er meget træt.

Efter at have passeret flere broer på den korte strækning fra Borensberg, kunne vi så fortøje i gæstehavnen i Motala kl. 17,50. Loggen viste dagens distance på kun 19,1 sømil. Sejltid i næsten 10 timer. Sluser tager tid!

Til gengæld ligger vi nu 88,5 m over havets overflade. Lige ud til Sveriges næststørste sø  - og Europas femte største - Vättern.

I dag mandag vågnede vi op til det sædvanlige dejlige sommervejr. Efter morgenmaden tog vi cyklerne frem og satte kursen sydpå til Vadstena, der ligger 15 km fra Motala på østbredden af Vättern.

Vi kiggede nærmere på Vadstena Klosterkyrka, der blev opført efter direktiv fra hellige Birgitta og indviet i 1430. Birgittas kloster ligger ved kirken, og der er stadig en halv snes nonner.

I sluningen af middelalderen var klosteret en af Sveriges rigeste jordbesiddere.

Vi så også på byens anden seværdighed, Vadstena slott, som Gustav Vasa byggede for at beskytte Stockholm mod eventuelle angreb fra danskerne.Planerne blev dog ændret, og fæstningen blev bygger som et renæssance slot.

Vadstea slott stod færdigt i 1620. men det varede ikke længe, før det forfaldt. Det varede ved i et par hundrede år. Men i slutningen af 1800-tallet begyndte man at restaurere slottet. Og det gør man fortsat.

Men det ligger skønt og ser flot ud med gæstehavnen i voldgraven, der omkranser hele slottet.

Efter en pause i båden besøgte vi Motalas Motormuseum, der ligger lige på kajen. Det er en unik samling af motorer, biler, motorcykler, cykler, radioer, telefoner og fotoudstyr. Alt sammen meget professionelt opstillet og planlagt.Man har blandt andet Sveriges største samling af Rolls-Royce.

Så er vi nået til slusen i Forsvik. I morgen tager vi de sidste godt 3 m op til det højeste punkt på Göta kanal. 91,8 m over havets overflade, og så begynder det at gå nedad, indtil vi når Kattegat i Götaelvens udmunding i Göteborg.

Vi startede i Motala - sædvanen tro i det dejligste sommervejr - kl. 9,30. Det gik for motor det første stykke ud på Vätteren, men så kunne vi sætte forsejlet, der trak os de godt 17 sømil over til søens vestbred, hvor kanalen starter ved byen Karlsborg (opkaldt efter en borg på stedet).

Samtidig gik vi ind i Vestergötaland. Slusen i Forsvik var den første, man byggede på västgötalinien,  og den stod klar i 1813. Her står også kanalens ældste klapbro, lavet af støbejern efter engelsk forbillede. Den var i brug frem til 1940.

Kl. 14,30 lagde vi til i den lille gæstehavn efter 20,8 sømil.

Byen er lille og totalt domineret af det gamle Forsvik Bruk, som vi naturligvis besøgte. Alt er nu indrettet som museum. I over 600 år er der produceret jern, træ og mel. Der er mange gamle bygninger, hvor en del af produktionsapparatet står næsten intakt.

Stedets beliggenhed ved Forsvik strøm byder på vandkraft, som har været udnyttet på mange områder: jernstøberi, smedje, metalstøberi, mølle til maling af mel, elektricitet, varmluftovn til tørring af papirmasse m.m.

De bevarede bygninger på Forsvik Bruk er af varierende alder, de ældste fra begyndelsen af 1700-tallet!

Onsdag, den 10. juli om morgenen:

Så kom omslaget i vejret. I nat har der været regnbyger, og temperaturen kl. 09,00 er kun 12,8 grader!  Der er 6-7 m/s fra nord med byger indimellem.

Vi afventer her i havnen. Udsigten siger opklaring senere i dag.

Nu har vi haft det mest utrolige sommervejr i en måned. Det var blevet så dagligdags, at man næsten henfaldt til at tro, at vejret altid er sådan på den svenske østkyst.

Onsdag over middag var den værste regn ophørt, men temperaturen var kun 16-17 grader, og det er koldt.

Vi gik igennem slusen i Forsvik kl. 13,30, og blev løftet de sidste 3 m op til kanalens højeste punkt.

Så fortsatte vi ind på en arm af søen Viken, videre gennem meget smalle løb, indtil  vi kom helt ud søen. Og herefter de godt 7 sømil til Tåtorp, hvor kanalen går ind i landet.

Efter en enkelt sluse med blot 40 cm ned, sejlede vi videre til Vassbacken, hvor der er en bro, en lille gæstehavn og campingplads. Det blev nattehavnen efter dagens distance på 14,5 sømil.

Torsdag var barometeret atter på vej op. 1009.6 HP og 19 grader var der, da vi startede fra Vassbacken. Efter 5,6 sømil (med broer) holdt vi frokostpause og gjorde lidt indkøb i Töreboda.

Herefter gik det videre gennem Hajstorp med 3 dobbeltsluser. Længere fremme var der atter 3 dobbeltsluser, inden vi anløb Lyrestad efter 16,5 sømil.

Her var der den dejligste sommeraften. Der er et lille hembygdsmuseum, som drives af frivillige (pensionister). Og så var der underholdning i form af en auktion over forskelligt håndarbejde, duge, fuglekasser o.s.v. Men også kager gik til helt uhyrlige priser.

Senere var der sang, som vi kunne nyde, medens vi indtog aftenssmaden i cockpittet på en meget smuk og herlig svensk sommeraften.

Så har vi nået Sveriges største sø, Vänern. og dermed afsluttet kapitlet Göta kanal.  En distance på 102,6 sømil fra Mem ved Østersøen og til Sjötorp. Ikke færre end 58 sluser på rejsen, der tog 9 dage, er overstået.

Nu venter så Vänern, hvor vi forhåbentlig kan få luftet sejlene, inden vi tager fat på Trollhätte kanal.

På en dejlig sommermorgen forlod vi Lyrestad kl. 9,15. Distancen på blot 3,4 sømil kom til at vare 4,5 time. Dels skulle vi sluse ned i 7 sluser, og dels kom vi til at vente ekstraordinært på grund af en vandstandsregulering.

Jo, hurtigt går det ikke på Göta Kanal.

Passende aflagde vi en visit i det lille kanalmuseum i Sjötorp, inden vi kunne nyde sommervejret. Her kl. 18 er temperaturen i kahytten 26,2 grad - næsten som altid på denne rejse.